
2024 - nu
Et fast samarbejde med synlighed og en skarpere retning i fokus
Hvordan skaber man tillid, synlighed og retning for en organisation under forandring. I 2024 stod Thy Erhvervsforum med en ny erhvervschef, nye ansatte og en klar ambition: at sætte en ny retning og blive mere synlige for erhvervslivet i Thy. Den nye retning krævede en større kommunikationsindsats, og her kom vi med ombord.
Udfordring
Thy Erhvervsforums kommunikationsstrategi skulle gentænkes. Efter flere udskiftninger i både ledelse og retning var der behov for at skabe en ny fortælling – og få den fortalt. Det nye hold ønskede at vise, at de stod for kvalitet, rådgivning med effekt og reel værdi for lokale virksomheder. Men de manglede tid og hænder – særligt når det gjaldt kommunikation. Opgaven var at styrke synligheden på sociale medier, sikre en professionel og troværdig tone og være konsekvent til stede i lokale virksomheders bevidsthed.
Det har vi hjulpet med...
Sociale Medier
Facebookannoncering
Kommunikationsstrategi
Presse
Indhold til SoMe
Fast sparringspartner

Testimonial
Dorte og Louise er super professionelle og de er knivskarpe i deres kommunikation. Deres opslag rammer lige den tone, der passer til Thy – hverken for pralende eller for nedtonet.
Samarbejde og løsning
Vi blev koblet på som fast, ekstern kommunikationspartner. En forlænget arm i deres kommunikationsteam – som både tænker strategisk, eksekverer og følger op. Hver anden uge holder vi derfor tjek-ind med teamet, hvor vi samler trådene, følger op på ideer og rådgiver om kommende indsatser.
Sammen har vi:
- Skabt en klar retning og kommunikationstone for organisationen
- Udarbejdet faste contentplaner og produceret løbende indhold til sociale medier
- Produceret opslag om arrangementer, medlemmer og lokale succeser
- Kørt kampagner og annoncering med lav spend og høj reach
- Været sparringspartner og ”vagthund” på den langsigtede strategi
Samarbejdet gør det nemt for både erhvervschef Jens og erhvervskonsulent Ida at holde fast i de gode intentioner og få relevant og langsigtet kommunikation eksekveret i en travl hverdag.
Og det virker:
- Engagement er steget på tværs af alle digitale platforme
- Kommunikationsindsatsen har været med til at genskabe tillid til organisationen

2025 - nu
5 min
Ny visuel identitet og hjemmeside, der viser menneskerne bag
Vi har hjulpet Fyrværkerieksperten med en ny visuel identitet og en moderne hjemmeside i Webflow. En samlet løsning, der viser virksomhedens DNA, sætter ansigt på medarbejderne og gør det nemt for kunderne at navigere på siden.

2022 — nu
7 min
Et naturligt samarbejde om at synliggøre fremtidens landbrug
Med en mission om at være et forbillede for fremtidens landbrug hjælper vi Agro Alliancen med branding og kommunikation. Vi har et fast samarbejde, hvor vi er det udførende led med fingrene på tastaturet, når de selv har fingrene i mulden.

2024
5 min
Hvordan får man over 100 mennesker til at tilmelde sig et nyt og ukendt event?
Det spørgsmål blev omdrejningspunktet, da Thy Erhvervsforum i efteråret 2024 for første gang inviterede til Marketing Boost – en ny, ambitiøs heldagskonference for virksomheder i Thy med fokus på markedsføring, netværk og viden.
